COMPANY LOGO

Konstruktørpraktikant til brobyg og betonarbejde - Næstved

Virksomhed: MT Højgaard Danmark A/S
Uddannelse:
Bygningskonstruktør
Land: Danmark
Region: Region Hovedstaden
Adresse: Knud Højgaards Vej 7
By: Søborg
Postnummer: 2860
Email: micba@mth.dk
Telefon: 2270 9568
Kontaktperson: Michael Bang
CVR nummer: 12562233
Hjemmeside:
Vedhæftet fil: Byggeri og anlæg.pdf

Annoncetekst:

Konstruktørpraktikant til brobyg og betonarbejde - Næstved


Som praktikant hos MT Højgaard Danmark bliver du del af det daglige arbejde på byggepladsen. Til efteråret 2022 søger vi praktikanter fra disse studieretninger:


• Diplom- og civilingeniør

• Bygningskonstruktør

• Byggekoordinator- & tekniker


Du har mulighed for at komme i praktik over hele landet inden for et af disse områder:

• Råhus og Anlæg

• Nybyggeri

• Renovering


Specifikt søger vi en Bygningskonstruktør, som skal være med til at lave betonarbejde og som skal være med til opførslen af en ny bro, som MT Højgaard skal lave for Bane Danmark.


Hvad får du erfaring med?

Som praktikant i MT Højgaard Danmark bliver du koblet på et specifikt projekt. Afhængigt af projektet og dets karakter, kan du få erfaring med:

• kvalitetssikring

• arbejdsmiljø

• egenproduktion indenfor beton-, murer-, eller tømrerarbejde

• lokationsbaseret planlægning

• opfølgning på tidsplaner

• deltagelse i formands- og byggemøder


Derudover får du et indblik i, hvordan fagene arbejder sammen i praksis, og et indtryk af arbejdsdagen på en byggeplads. Den praktiske erfaring giver dig et indblik, som du kan bygge ovenpå senere i din karriere i entreprenørbranchen.


Mulighed for ansættelse efter endt praktik

For mange praktikanter baner praktik i MT Højgaard Danmark også vejen for en senere fastansættelse, da vi altid har øje for nye talenter blandt vores praktikanter. De sidste par år har vi i gennemsnit ansat ca. 30 % af alle vores praktikanter i faste stillinger. Det kan være i stillinger som graduate, entrepriseleder, VDC-koordinator eller lignende.


Du kan læse mere om at være i praktik i MT Højgaard på mth.dk/praktik, hvor du også kan læse et portræt af produktionsleder Chris Storm Nielsen, der gik fra praktikant

til studerende og hele vejen til en fuldtidsstilling.


Ansøgning

Undervejs i ansøgningsprocessen vil du blive bedt om at prioritere, hvilket fagområde du ønsker at komme i praktik indenfor, og hvilken landsdel du har som din førsteprioritet. Derudover skal du angive, i hvilken periode du ønsker at komme i praktik. Søg på mth.dk/praktik


Vi læser løbende modtagne ansøgninger, og vi tager direkte kontakt til dig, hvis et af vores projekt-teams ser et match med din profil. Du kan dog forvente, at du får svar inden for 6-8 uger, efter du har sendt din ansøgning.


Vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning og CV. Vores stillingsopslag er åbent, så længe vi har projekt-teams, der søger praktikanter.


Hos MT Højgaard Danmark skaber vi de rum, vi lever, arbejder og bevæger os i. Hvis du har talent, er arbejdsom og evner at gribe nye muligheder og føre dem ud i livet, så er en karriere hos MT Højgaard Danmark måske noget for dig. Besøg os på mth.dk, LinkedIn, Instagram og Facebook.